RSK Huset ved Gjerrild Klint

Det er muligt at leje hele RSK Huset eller dele af huset da det er opdelt med en separat lejlighed samt en overetage som indeholder en sovesal med køjesenge.

Som medlem af RSK får du -25% rabat på lejepriserne!

Du kan blive medlem af RSK eller læse mere på RSKs hjemmeside ->

Randers Sportsfisker Klub ejer måske Danmarks bedst beliggende hus ved Gjerrild Klint på det nordøstlige hjørne af Djursland. Her er rigelig med plads ved de lange kyststrækninger der starter lige ude foran huset, til nogle af de bedste fiskepladser indenfor gå afstand, både mod øst og mod vest.

Gjerrild klint er kendt for sit gode fiskeri, helt tilbage fra kystfiskeriets spæde barndom. Her er en god artsrigdom: Havørred, hornfisk, makrel, fladfisk, lidt sej i perioder og de allestedsværende fjæsinger, der ankommer i maj måned. Området er dynamisk og spændende og der er altid nyt at opleve derude. Her er både rev og tydelige badekar ind mod stranden. Her er høje moræne klinter, flade sandstrande mod vest, og store kalkklinter direkte ud i vandet mod øst. Det er op til dig at udnytte mulighederne derude! Gjerrild klint og kysterne på Norddjurs er helårspladser.

Der er et godt fiskeri hele året -det kommer an på vind og vejr og strøm da kysten er ret strømstærk. Det giver chancen for et godt fiskeri i den varme årstid -særligt aften, nat og morgen. Men også om dagen igennem i den kolde årstid, når der er tilstrømning med varmere vand ind mod kysten ude fra dybet i en god fralandsvind. Så følger de blanke havørreder ”overspringerne” nemlig med byttefiskene tæt ind mod land, og dermed inde for vores kastevidde. Brug gerne hjemmesiden FCOO – Sejladsudsigt, før du planlægger en tur. Men bemærk at en kraftig nordgående strøm, -eller vind, godt kan give uklart vand ved klinten.

Du er altid velkommen til at kontakte vores udlejer og forhøre dig om betingelserne.

Huset består af flere muligheder for udlejning:

En mindre ”lejlighed” i huset med sin egen indgang i gården, hvor der er 4 sengepladser -to køjer i et soverum, et køkken og opholdsrum ud i et, og separat lille rum med toilet og bad. Lejligheden passer perfekt til 2 personer der er på fisketur. Gryder potter og pander samt hvad der er nødvendigt for et ophold, er til stede i lejligheden. Den er el-opvarmet.

Værelser på loftet i huset med sin egen indgang ved køkkenet i vestsiden. Her er der 2 værelser med 4 sengepladser i hver (køjer). Der er også adgang til køkken og stue med en ældre brændeovn, og der er rigelig plads til fælles aktiviteter.

Det er muligt at leje hele huset eller dele af huset da det er opdelt med en separat lejlighed samt en overetage som indeholder værelser en sovesal med køjesenge, og begge med egen indgang.

Gjerrild Fiskedag 2025
Lystfiskeriets Dag 2025
RSK Huset ved Gjerrild Klint

Lejligheden i stuen

Sengepladser til 4 personer

Lejligheden har et lille køkken samt toilet med bad.
Det er muligt at leje Lejligheden på dagsbasis til f.eks. sammenkomster eller dagsarrangementer.

Lejepris: kr. 300,- pr. dag

RSK Huset ved Gjerrild Klint

Gul Værelse på loftet

Sengepladser til 4 personer

Værelse med 4 køjesenge.
Adgang til fællesrum er inkl. i lejen. Fællesrummet deles med evt. lejere af Lejligheden

Lejepris: kr. 100,- pr. dag

RSK Huset ved Gjerrild Klint

Rød Værelse på loftet

Sengepladser til 4 personer

Værelse med 4 køjesenge.
Adgang til fællesrum er inkl. i lejen. Fællesrummet deles med evt. lejere af Lejligheden

Lejepris: kr. 100,- pr. dag